Denne pressemeddelelse er i dag sendt til udgivelse vedr. vores sidste tøjsalg.

”Da kommunen har forbudt os at holde mannequinopvisning og tøjsalg fremover, kommer Jimmi fra Smartex nu for sidste gang på SEA. Med det slutter 35 års tradition for at vise den aktuelle mode med lokale mannequiner. Det ærgrer styregruppen på SEA, men vi må jo følge de regler,  der bliver udstukket for os.

Men endnu denne gang kan man se, hvad vintermoden tillbyder, og der vil være muligheder for at prøve efterårsmoden og købe det, man måtte ønske sig uden at skulle udenbys.

Vi håber, at vore brugere fremover kan finde hjælp til at komme udenbys eller til at handle på nettet, selvom en brugerundersøgelse  i foråret viste, at stort set ingen af dem, der var til tøjkøb, kunne handle på nettet. Ca. halvdelen var dog i stand til at komme udenbys, enten ved egen eller familie og venners hjælp.

Som noget nyt har Jimmi denne gang også et mindre udvalg af herretøj, så hvis nogen herrer har brug for tøj, vil det også  være muligt for dem at gøre en god handel denne gang.”

Rigmor Goth Olsen